fredag den 21. juni 2013

Anmeldelse: Urban Decay Smoked Palette


Urban Decay Smoked Palette er perfekt til smokey eyes, hvilket navnet på paletten også antyder. Deres idé med palette er at inspirere til at smokey eyes ikke altid skal være sorte - de må gerne være farverig. Til paletten medfølger også en lille bog med foreslag til farvekombinationer og påførselsmuligheder.




Farveudvalget dækker over to lyse matte øjenskygger (Kinky og Freestyle), 2 grå shimmery øjenskygger (Mushroom og Asphalt), to matte mørke farver (Backdoor og Blackout - Blackout findes også i Naked 2 paletten) og af de farverige farver er der en gylden, lilla, blå og grøn shimmery øjenskygge (Barlust, Rockstar, Evidence og Loaded).

Pigmenteringen på øjenskyggerne er rigtig god, dog skal man arbejde en del med at få Evidence til at virke optimalt, men det er bestemt ikke umuligt. Jeg har selv brugt denne farve til min egen fødselsdags fest og det gik helt fint :-) Et billede fra aftenen er vedhæftet sidst i denne anmeldelse.

Holdbarheden er upåklagelig! Med den tilhørende Primer Potion sidder øjenmakeuppen perfekt hele aftenen og natten.

Selvom der også indgår nogle lyse og rimelig neutrale farver i denne palette, er det ikke en palette, som jeg griber efter i hverdagen, men den er et oplagt bud til festmakeup. Det er i hvert fald sådan, at jeg personligt foretrækker at bruge paletten.

Med paletten medfølger som sagt Urban Decays Primer Potion, som er perfekt som øjenskygge base der forlænger holdbarheden og forstærker farvepigmenteringen. Og en sort eyeliner i farven Perversion. Denne eyeliner er fantastisk! Den glider på som en drøm og holder rigtig godt. Den er utrolig pigmenteret og rigtig let at bruge.

Alt i alt er jeg selv utrolig glad for at denne palette er en del af min makeupsamling. Og det er helt sikkert en palette som vil blive hevet frem på festlige dage.

Swathes af Kinky, Freestyle, Mushroom, Backdoor, Blackout, Barlust, Rockstar, Evidence, Loaded og Asphalt

Makeuppen kl. 23.30 til min fødselsdagsfest. Her var min hovedfarve Evidence :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tusind tak for din kommentar på forhånd! :-)